Arne Tiselius
Arne Wilhelm Kaurin Tiselius (født 10.
august">10. august 1902, Stockholm, død 29. oktober 1971) var en svensk biokemiker, der modtog Nobelprisen i kemi i 1948 "for sin forskning i elektroforese og adsaorptionsanalyse, særligt for hans opdagelser om komplekse serumproteiner."
| Arne Wilhelm Kaurin Tiselius | |
|---|---|
 Arne Wilhelm Kaurin Tiselius | |
| Personlig information | |
| Født | 10. august 1902 Stockholm, Sverige |
| Død | 29. oktober 1971 (69 år) Uppsala, Sverige |
| Dødsårsag | Hjerteanfald  |
| Gravsted | Uppsala gamle kirkegård |
| Nationalitet |  Svensk |
| Bopæl | Sverige |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Uppsala universitet |
| Elev af | Theodor Svedberg |
| Medlem af | Royal Society (fra 1957), Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 1949), Det Finske Videnskabsakademi, Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, biokemiker, kemiker |
| Forskningsområde | Kemi |
| Arbejdsgiver | Uppsala Universitet |
| Arbejdssted | Uppsala universitet |
| Elever | Robert Williams |
| Kendt for | Elektroforese |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Björkénska priset (1940), Foreign Member of the Royal Society (1957), August Wilhelm von Hofmann-medaljen (1955), Centenary Prize der Royal Society of Chemistry (1953), Franklin Medal (1955) med flere |
| Nobelpris |  Kemi 1948 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Uddannelse
Tiselius blev født i Stockholm. Efter hans fars død, flyttede familien til Göteborg, hvor han gik i skole og herefter blev student fra gymnasiet i samme by. Herefter flyttede han til Uppsala, hvor han læste kemi på universitet.
Karriere
Tiselius blev ansat som forskningsassistent i Theodor Svedbergs laboratorie i 1925 og fik sin doktorgrad i 1930 i metoder til at studerer proteiner ved hjælp af elektroforese. Fra 1930 til 1935 udgav han en række videnskabelige artikler om diffusion og adsorption i naturligt forekommende base-byttede zeolitter, og disse studier fortsatte under et år i H.S. Taylors laboratorie i Princeton med støtte fra Rockefeller Foundation. Da han vendte tilbage til Uppsala fortsatte hans interesse for proteinter og anvendelsen af fysiske metoder og biokemiske problemstillinger. Dette ledte til en meget forbedre analysemetode med elektroforese, som han optimerede de kommende år.
Tiselius var aktiv i genopbygningen af videnskabelig forskning i Sverige efter 2. verdenskrig, og var præsident for International Union of Pure and Applied Chemistry fra 1951-1955- Han var formand for Nobelkomiteen fra 1960–1964.
Privatliv
Tiselius var gift og havde to børn. Han døde af et hjerteanfald d. 29- oktober 1971 i Uppsala. Hans kone døde i 1986.
Hæder
Månekrateret Tiselius er opkaldt efter ham
Referencer
Eksterne henvisninger
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Arne Tiselius, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.