Arkæologisk Område

Områderne kan variere fra at have meget få synlige spor over jorden til at være hele bygninger og store strukturer der stadig er i brug.

Det er næsten altid vanskeligt at afgrænse et område. Det bliver undertiden brugt til at indikere bosætning i et område, selvom arkæologerne også skal definere grænserne for menneskelig aktivitet omkring dette sted. Ethvert depotfund eller begravelsesområde kan også fungere som arkæologisk område.

Traditionelt skelnes der mellem et arkæologisk område og et arkæologisk artefakt eller struktur. Almindelige strukturer i arkæologiske områder er rester af ildsteder og huse. Ekofakter (biologiske materialer som knogler, skæl og sågar fæces), der er resultat af menneskelig aktivitet, kan også findes. For områder fra palæolitikum og mesolitikum findes der ofte enorme mængder afslag fra fremstillingen af flintredskaber.

• the Archaeological Conservation Group of Icon, the Institute of Conservation (UK Professional body) Arkiveret 2. maj 2015 hos Wayback Machine
• Tambomachay Archaeological Site (360° view) – Cusco Peru
• Archaeological site of Polé, Mexico, nowadays known as Xcaret

• Dunnell, Robert C., and William S. Dancey, 1983 The Siteless Survey: A Regional Scale Data Collection Strategy, in Advances in Archaeological Method and Theory 6:267-287. M.B. Schiffer, ed.