Ariel Sharon, født Ariel Scheinermann, (26.
Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (maj 2014) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
februar">26. februar 1928 - 11. januar 2014) var en israelsk general, politiker og tidligere premierminister. Han lå i koma siden den 4. januar 2006, hvor han fik en blodprop i hjernen. Han døde den 11. januar 2014 efter 8 år i koma.
Ariel Sharon | |
---|---|
אריאל שרון | |
Ariel Sharon i 1998. | |
Israels 11. premierminister | |
Embedsperiode 7. marts 2001 – 14. april 2006 Ehud Olmert blev fungerede premierminister fra 4. januar 2006 | |
Præsident | Moshe Katsav |
Vicepremierminister | Ehud Olmert |
Foregående | Ehud Barak |
Efterfulgt af | Ehud Olmert |
Udenrigsminister | |
Embedsperiode 13. oktober 1998 – 6. juni 1999 | |
Premierminister | Benjamin Netanyahu |
Foregående | David Levy |
Efterfulgt af | David Levy |
Minister for energi og vandresourcer | |
Embedsperiode 8. juli 1996 – 6. juli 1999 | |
Premierminister | Benjamin Netanyahu |
Foregående | Yitzhak Levy |
Efterfulgt af | Eli Suissa |
Bygge- og boligminister | |
Embedsperiode 11. juni 1990 – 13. juli 1992 | |
Premierminister | Yitzhak Shamir |
Foregående | David Levy |
Efterfulgt af | Binyamin Ben-Eliezer |
Industri-, handels- og arbejdsminister | |
Embedsperiode 13. september 1984 – 20. februar 1990 | |
Premierminister | Shimon Peres (1984–86) Yitzhak Shamir (1986–90) |
Foregående | Gideon Patt |
Efterfulgt af | Moshe Nissim |
Forsvarsminister | |
Embedsperiode 5. august 1981 – 14. februar 1983 | |
Premierminister | Menachem Begin |
Foregående | Menachem Begin |
Efterfulgt af | Menachem Begin |
Personlige detaljer | |
Født | Ariel Scheinermann 26. februar 1928 Kfar Malal, Palæstinamandatet |
Død | 11. januar 2014 (85 år) Ramat Gan, Israel |
Dødsårsag | Hjerneblødning |
Gravsted | Giv'at ha-Kalaniyot |
Politisk parti | Liberal (1973–1974) Likud (1977–2005) Kadima (2005–2006) |
Andre politiske tilhørsforhold | Shlomtzion (1977) |
Ægtefælle(r) | Margalit Sharon (g. 1953; d. 1962) Lily Sharon (g. 1963; d. 2000) |
Børn | 3 (blandt andet Omri Sharon og Gilad Sharon) |
Uddannelsessted | Det hebraiske universitet i Jerusalem Tel Aviv Universitet |
Beskæftigelse | Militærofficer |
Religion | Jødedom |
Underskrift | |
Militærtid | |
Troskab | Israel |
Værn | Haganah Israel Defense Forces |
Tjenestetid | 1948–1974 |
Rang | Aluf (generalmajor) |
Enhed | Israels faldskærmsbrigade Enhed 101 Golanibrigaden |
Chef for | Sydkommando Israels faldskærmsbrigade Enhed 101 Golanibrigaden |
Slag/krige | Israelske uafhængighedskrig Suez-krigen Seksdageskrigen Yom Kippur-krigen |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Han blev født som Ariel Scheinermann i Kfar Malal som søn af en polsk-tysk far og en russisk mor.
Som forsvarsminister stod Ariel Sharon bag Israels invasion af Libanon 1982. Krigen kom til at splitte israelerne.
Ifølge dagbladet Ha'aretz lovede Sharon, at invasionen ville standse 40 km nord for den israelsk-libanesiske grænse. Sharon lod den israelske hær rykke helt frem til Libanons hovedstad Beirut i løbet af blot tre dage uden at orientere hverken parlamentet, regeringen eller premierminister Menachim Begin om invasionens omfang og militære mål. Det ville ifølge Sharon føre til en fredsaftale mellem Libanon og Israel. I Sharons plan indgik måske forestillingen om, at PLO så ville vende tilbage til Jordan og vælte kong Hussein. Derefter ville Jordan blive en palæstinensisk stat, og det israelsk-palæstinensiske problem være løst én gang for alle.[kilde mangler]
De høje israelske tabstal – 657 soldater døde – var et problem for Sharon. Det var vildledningen af de israelske politikere, regering og regeringschefen også. Det største problem skaffede Sharon dog sig selv på halsen, da kristne militser gik ind i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila i Beirut. Her voldtog og massakrerede de i 40 timer palæstinensiske kvinder, børn og ældre – antallet af dræbte menes at ligge over 800. De israelske styrker befandt sig 200 meter fra lejrene og greb ikke ind.
En israelsk undersøgelseskommission kulegravede massakren. Den konkluderede, at Ariel Sharon burde have forudset, hvad der ville ske, når de kristne falangister fik adgang til lejrene. Kommissionen under ledelse af Kahane fandt, at Sharon var "indirekte medansvarlig" for uhyrlighederne og krævede ham afsat. I Israel medførte massakrerne et ramaskrig, men Sharon nægtede at gå af. Den 14. februar 1983 vedtog Knesset at fritage forsvarsminister Ariel Sharon for sin ministerforpligtelse.
Hele sagen var ifølge premierminister Menachim Begins søn, Benny Begin i dag et fremtrædende medlem af Likud, direkte årsag til, at Menachim Begin i 1984 overraskende trådte tilbage og tilbragte resten af livet i dyb depression.[kilde mangler] Sharon har i januar 2002 sagt til den israelske avis Ma'ariv: "Vi havde en aftale om, at Arafats liv skulle skånes. Denne aftale har jeg, alt taget i betragtning, fortrudt."
Bemærkningen "afslører en mafioso og oprørers tankegang snarere end en premierministers," svarede en oprørt Saeb Erekat, palæstinensisk cheffredsforhandler og kabinetsminister.
Israel vil indtil videre opretholde en række bosættelser på Vestbredden. Israels opførelse af en stor separationsbarriere delvis på palæstinensisk område er fordømt af FN og erklæret folkeretsstridig af Den internationale Domstol i Haag.
I november 2005 tabte formanden for det israelske Arbejderparti, Shimon Peres, et formandsvalg i sit parti til Amir Peretz. Den nye formand blev valgt på et løfte om at trække Arbejderpartiet ud af koalitionsregeringen med Sharons Likud-parti. Med udsigt til at tabe en lignende afstemning i Likud-partiet brød Ariel Sharon med Likud-partiet, som han selv var med til at stifte i begyndelsen af 1960'erne. Han dannede et nyt parti med navnet Kadima (på dansk: Fremad). Samtidig udskrev Sharon nyvalg til det parlamentet, Knesset.
Han blev indlagt på hospital den 18. december 2005 med en mindre blodprop i hjernen og blev udskrevet i to dage senere.
Den 4. januar 2006 blev han ramt af en omfattende hjerneblødning og vicepremierminister Ehud Olmert fik overdraget hans beføjelser. Ifølge hospitalet skulle Sharon få varige men, blandt andet lammelser, og han fik ikke store chancer for at vende tilbage til et aktivt liv i politik.
Den 6. januar 2006 blev Sharon opereret for 3. gang, da lægerne kunne konstatere nye komplikationer i hans hjerne som følge af endnu en hjerneblødning.
Den 14. april 2006 efterfulgte Ehud Olmert ham officielt som premierminister. Han havde fungeret som premierminister siden 4. januar.
Den 28. januar 2013, Den tidligere israelske premierminister, der har ligget i koma i syv år, har overrasket lægerne ved at vise tegn på hjerneaktivitet.
I 1953 anførte Sharon som officer et angreb på landsbyen Qibya. De israelske styrker sprængte en række huse i luften med kvinder og børn. 59 mennesker blev dræbt.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Ariel Sharon, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.