Annelise Hovmand

Annelise Mathilde Hovmand, tidl.

Annelise Mathilde Reffs (født 17. september 1924 i København, død 28. december 2016 i Haslev) var en dansk filminstruktør, biografdirektør og filmklipper. Datter af Else Keiding og Svend Reffs.

Annelise Hovmand
Annelise Hovmand
Personlig information
Fulde navn Annelise Mathilde Hovmand
Født København, Danmark.
Død Vester Egede, Haslev.
Nationalitet Danmark Dansk
Ægtefælle

Henrik Carsten Hovmand

Carl Johan Nienstædt (1971-2016)
Partner Johan Jacobsen (1951-1964)
Børn Mads
Beskæftigelse Filminstruktør
Manuskriptforfatter
Aktive år 1948 - 2008
Kendte instruktioner Ingen tid til kærtegn
Nu stiger den
Bodilpriser
Bodilprisen for bedste danske film: Ingen tid til kærtegn (1957)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Uddannelse

Begyndte som journalistelev hos Nationaltidende, hvor hun blandt andet fik ansvar for film- og kongestoffet. Siden volontør hos Minerva Film, scriptgirl hos Palladium i Hellerup og assistent for instruktøren og producenten Johan Jacobsen på 3 Aar efter (1948). Efter et studieophold i London, hvor hun fulgte produktionen af Powell og Pressburgers The Elusive Pimpernel (1950), blev hun fast tilknyttet Jacobsens Flamingo Studio som først instruktørassistent og klipper, og siden også som produktionsleder, manuskriptforfatter og instruktør.

Karriere og værk

Debuterede som instruktør med kortfilmen Hvorfor stjæler barnet? (1955), som havde manuskript af Finn Methling. Sammen med Methling skrev hun også sin første spillefilm Ingen tid til kærtegn, der indbragte hende Bodilprisen for bedste danske film i 1957 og Peter Malberg Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle.

Senere kom spillefilmen om modstandsbevægelsen Frihedens pris (1960), igen skrevet sammen med Methling, efterfulgt af Gøngehøvdingen (1961), der beskriver skåningernes modstandskamp mod svenskerne i 1658.

Fra 1951 til 1964 dannede hun privat par med Johan Jacobsen. Deres professionelle samarbejde fortsatte efter bruddet, blandt andet skrev hun manuskript til en filmatisering af Karen Blixens Den afrikanske farm, som Jacobsen skulle have instrueret, men som det ikke lykkedes at få realiseret, og hun lagde sine første egenproduktioner hos Flamingo.

I 1967 flyttede Hovmand til Haslev, hvor hun sammen med sin nye mand arkitekten Carl-Johan Nienstædt ombyggede Bio Næstved til en af Sydsjællands mest succesfulde biografer med tre sale i 1976 og i 1981 med yderligere to sale, og med mulighed for teateraktiviteter i den store sal. Frem til åbningen af kulturhuset på Grønnegades Kaserne i 2002, lagde Bio Næstved scene til Susanne Heerings årlige afdansningsballet med dronning Margrethe som scenograf gennem 31 år.

Hun drev Bio Næstved frem til 2008. I 2010 blev biografen afhændet til SF Svenske Bio.

Andet

Annelise Hovmand var stærkt engageret i filminstruktørers rettigheder. Hun var medstifter af og i mange år formand for Sammenslutningen af danske filminstruktører, hvor hun ved sin død var æresmedlem. Hun deltog bl.a. i udformningen af Filmloven af 1964. Fra 1999 indtrådte hun i æreskomitéen for WIFT/DK, den danske afdeling af det internationale kvindenetværk Women in Film and Television, der har til formål at synliggøre og støtte kvinders arbejde i film- og mediebranchen.

Filmografi

Referencer

Litteratur

  • Brian Petersen: Johan Jacobsen – mod strømmen i dansk film- og produktionskultur 1938-66. Københavns Universitet, København (Ph.d.-afhandling). 2016.
  • Morten Piil (red): Danske filminstruktører. Gyldendal, København. 2005.
  • Eva Novrup Redvall: "Danske Filminstruktører gennem 50 år", i: TAKE, Danske Filminstruktører - 50 års jubilæumsnummer. 2006, s. 13ff.

Eksterne henvisninger

Tags:

Annelise Hovmand UddannelseAnnelise Hovmand Karriere og værkAnnelise Hovmand AndetAnnelise Hovmand FilmografiAnnelise Hovmand ReferencerAnnelise Hovmand LitteraturAnnelise Hovmand Eksterne henvisningerAnnelise Hovmand17. september1924201628. decemberDanskerHaslevKøbenhavnSvend Reffs

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Clara TausonSisse FiskerJan HellesøeEuropaFar til fireBirthe KjærTine Scheuer-LarsenTerrorangrebet den 11. september 2001Palle StrømEfter brylluppetSaddam HusseinSkaknovelleSenatet (USA)Mumle (musiker)Marco IlsøJane AustenSoulshockFrederiksborg SlotEen stor familieAnni-Frid LyngstadThit JensenBranden i BørsenLiège-Bastogne-Liège 2023Marsvin (hval)Sagrada FamíliaListe over Danmarks statsministreTikamp (atletik)Lasse MikkelsenElvis PresleyVladimir PutinLuton Town F.C.TyrkietArsenal F.C.Manchester City F.C.Verdens landeKristina DjarlingFallout (serie)Steen Steensen BlicherHeino Hansen (komiker)Masterchef DanmarkRoskilde FestivalJeff GravenhorstDagmar HansenArthur JensenLise BaastrupSkatteøen (musical)ElefantordenenDøde i 2024AlbanienAviciiDBU PokalenHerman BangAarhusGoogle TranslateAM og PMDyrehavsbakkenClint EastwoodRuth KristiansenMads LaudrupOlaf NielsenOdder (dyr)Wolfgang Amadeus MozartKlub 27Psyched Up JanisFC NordsjællandAdolf DasslerWivexClara BowIben HjejleRasmus SeebachFrits HelmuthOtto LeisnerGuðmundur GuðmundssonLone HertzFrank ErichsenZinedine ZidaneSven-Göran Eriksson🡆 More