Anneksion: Erhvervelse af territorium der udføres af andre statslige

nexus ) er en tilegnelse eller besættelse af statslige landområder ved ensidige eller gensidige erklæringer fra de involverede parter.

En forudsætning for en anneksion er frivillighed, fuldstændig underkastelse eller manglende modstandsevne fra den annekterede parts side.

• Begrebet blev formodentlig brugt første gang af Napoleon III i 1860 i forbindelse med Savoyens indlemmelse i Frankrig.
• Opdelingen af Antarktis først i 1900-tallet, senere tilpasset i henhold til Antarktistraktaten fra 1959.
• Preussens annektering af Slesvig (≈Sønderjylland) og Holsten efter det preussisk-østrigske kondominat i 1866.
• Østrig-Ungarns annektering af Bosnien-Hercegovina med tilladelse fra Berlinerkongressen i 1878.
• Chiles annektering af dele af Atacamaørkenen fra Bolivia.
• Frankrigs annektering af Madagaskar i 1896 (efter at have været et protektorat siden 1885).
• Englands annektering af Transvaal og Oranje, som senere udløste Anden Boerkrig, 1899 til 1902.
• Japans annektering af Korea i 1910.
• Italiens annektering af Tripoli i 1911.
• Norges annektering af Eirik Raudes Land i 1931 – 1932.
• Nazi-Tysklands annektering af Sudeterlandet og Østrig (Anschluss), samt annektering af Vestpolen, 1939.
• Sovjetunionens annektering af de baltiske lande, den 15. juni 1940.
• Sovjetunionens annektering af Königsberg (Kaliningrad) og Østpolen efter 2. verdenskrig.
• Kinas annektering af Tibet i 1950, af Hongkong i 1997 og Macao i 1999.
• Storbritanniens annektering af den ubeboede klippeø Rockall i 1955.
• Israels annektering af dele af Vestbredden i 1956.
• Indiens annektering af det portugisiske territorie Goa på den Indiske halvø.
• Israels annektering af dele af Vestbredden i 1967.
• Marokkos annektering af Vestsahara i 1975.
• Ruslands annektering af Krim i 2014.