Anne-Grethe Bjarup Riis (født 21.
november 1965 i Herning) er en dansk skuespillerinde, filminstruktør og forfatter.
Anne-Grethe Bjarup Riis | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 21. november 1965 (58 år) Herning, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelsessted | Den Danske Scenekunstskole |
Beskæftigelse | Stemmeskuespiller, filminstruktør, skuespiller, instruktør, forfatter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Hun er uddannet fra Statens Teaterskole i 1992 og har bl.a. medvirket i opsætningen Gasolin på Dr. Dantes Aveny og været tilknyttet teatergruppen Emmas Dilemma. Hun havde en større rolle i Lars von Triers dogmefilm Idioterne, men er mest kendt fra tv. Her har Anne-Grethe Bjarup Riis været med i TV 2-serien Hotellet, DR2-satireserien Emmas dilemma, samt TV3's tv-serie Nynne. Hun har også medvirket i Halalabad Blues og satireprogrammer som TV-Ansjosen. I 2008 deltog Anne-Grethe i TV 2's underholdningsprogram Vild med Dans med dansepartneren Michael Olesen. Parret endte på en 3. plads.
I 2012 fik hun debut som filminstruktør med Hvidsten Gruppen.
Privat danner hun par med Bo Mortensen, som hun også har børn med
Den 15. februar 2011 udgav Bjarup Riis et indlæg i Ekstrabladet hvor hun angreb Linda Kristiansen fra Det Radikale Venstre for hendes deltagelse på webstedet sexarbejderkarriere.dk. I indlægget kaldte Bjarup Riis blandt andet Linda Kristiansen for en "lalleglad, forkælet og totalt ubegavet klovn. En tumpe, der ikke har fattet en fucking skid af det hele".
Indlægget skaffede blandt andet Bjarup Riis en plads i GO' Morgen Danmark den 16. februar 2011, overfor de prostitueredes talskvinde Susan Møller, der ønskede at forsvare den radikale folketingskandidats Linda Kristiansens optræden. Men Anne-Grethe Bjarup Riis afbrød igen og igen Susan Møller, og til sidst måtte studievært Morten Resen true med at sætte tape for munden af Anne-Grethe Bjarup Riis.
Senere har Anne-Grethe Bjarup Riis erkendt at, citat: "Jeg er klar over at nogle af de piger, der prostituerer sig, får et kick".
Hun modtog i 2010 Mathildeprisen for sit store engagement i sexkøbsdebatten.
Artiklen om skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wiki Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wiki Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Anne-Grethe Bjarup Riis, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.