Anita Włodarczyk: Polsk hammerkaster og 3x OL-guldvinder

Anita Włodarczyk (født 8.

august">8. august 1985) er en kvindelig polsk hammerkaster. Hun er tredobbelt olympisk guldvinder og den første kvinde i historien til at kaste over 80 meter i hammerkast. Hun har sat verdensrekord seks gange i sin karriere og er nuværende indehaver af kvindernes rekord med 82,98 meter. Hun regnes derfor også som den bedste kvindelige hammerkaster nogensinde.

Anita Włodarczyk
Anita Włodarczyk: Karriere, Internationale konkurrencer, Referencer
Anita Włodarczyk ved OL 2016
Personlig information
Nationalitet Polsk
Født 8. august 1985 (38 år)
Rawicz, Województwo wielkopolskie, Polen
Sport
Sport Atletik
Højde 178 cm
Vægt 100 kg
Konkurrence(r) Hammerkast
Klub Skra Warszawa

Karriere

Włodarczyks første store resultat kom, da hun vandt guld ved European Winter Throwing Cup i 2008. Senere samme år deltog hun første gang ved OL, da hun ved legene i Beijing blev nummer fire. De følgende år etablerede hun sig for alvor som en af hammerkastdisciplinens allerbedste. Ved VM 2009 vandt hun sit første VM-guld og satte samtidig verdensrekord for første gang, da hun kastede 77,96 m, og året efter vandt hun EM-bronze. Dette forbedrede hun til guld ved EM to år senere.

Tyske Betty Heidler var som forsvarende europamester blandt de helt store favoritter ved OL 2012 i London, men det var Włodarczyk, der med et kast på 75,68 m var bedst i indledende runde. I finalerunden lagde hun sig også i spidsen med 75,10 m i første forsøg, et resultat hun forbedrede flere gange i løbet af konkurrencen, så hun endte med 77,60 m, men bedst var russiske Tatjana Lysenko, der kastede 78,18 m. Imidlertid blev Lysenko senere diskvalificeret for brug af doping, så Włodarczyk, der oprindeligt fik sølv, blev dermed tilkendt guldmedaljen. Heidler, der kastede 77,12 m, fik sin bronzemedalje ændret til sølv, og kinesiske Zhang Wenxiu med 76,34 m fik bronze.

Året efter vandt Włodarczyk VM-sølv, og i 2014 vandt hun igen EM-guld, mens hun i 2015 vandt VM-guld. Med sit tredje EM-guld i træk kort før OL, var hun storfavorit til at vinde guld ved OL 2016 i Rio de Janeiro.

Włodarczyk levede op til værdigheden ved OL i Rio, da hun med et enkelt kast i indledende runde var bedre end alle andre. I finalen 15. august lagde hun sig også straks i spidsen, og da hun i tredje forsøg forbedrede sin egen verdensrekord til 82,29 meter, var konkurrencen afgjort. Zhang Wenxiu sikrede sig sølv med 76,75 m, mens britiske Sophie Hitchon med 74,54 m fik bronze.

Den 28. august 2016, bare to uger senere, forbedrede hun så igen sin egen rekord, da hun kastede 82,98 meter ved det 7. EAA Kamila Skolimowska-Mindesmærke i Warszawa. Ved konkurrencen brugte Włodarczyk noget af det udstyr, der tilhørte afdøde Skolimowska, som en hyldest til sin tidligere hammerkastkammerat.

Hun er blevet kåret som 'Track & Field News Athlete of the Year' tre gange for kvinderne: i 2014, 2016 og i 2017. Hun blev kåret som Årets Sportsnavn i Polen 2016. Hun vandt endnu et VM-guld i 2017 og sin fjerde EM-guldmedalje i 2018.

Ved OL 2020 i Tokyo var endnu engang favorit i hammerkastkonkurrencen, og hun indledte med at være bedst i kvalifikationsrunden med et kast på 76,99 m. I finalen lagde hun sig i spidsen med sit første godkendte kast på 76,01 m, hvilket hun forbedrede til 78,48 m. Nærmest hende kom kineseren Wang Zheng med 77,03 m, mens Włodarczyks landsmand, Malwina Kopron, kastede 75,49 m, hvilket var nok til bronze. Med resultatet blev Włodarczyk den første kvindelige atletikudøver, der har vundet guld ved tre olympiske lege (elleve mænd har også gjort dette), og hun kom på omgangshøjde med Irena Szewińska som vinder af tre OL-guldmedaljer i atletik, mens kapgængeren Robert Korzeniowski et mest vindende polske atletikudøver med fire guld. Hun er desuden den eneste kvinde, der nogensinde har vundet hammerkast tre gange i træk (i mændenes konkurrence er det kun John Flanagan, der helt tilbage ved legene 1900, 1904 og 1908 præsterede dette).

Anita Włodarczyk: Karriere, Internationale konkurrencer, Referencer 
Guldvinder Włodarczyk (venstre) efter VM i atletik 2017 sammen med holdkammerat Malwina Kopron.

Internationale konkurrencer

År Konkurrence Værtsby Position Meter (kast)
2007 U/23-EM i atletik Debrecen, Ungarn 9. 63,74 m
2008 European Winter Throwing Cup Split, Kroatien 1. 71,84 m
Olympiske lege Beijing, Kina 4. 71,56 m
International sæsonfinale Stuttgart, Tyskland 3. 70,97 m
2009 Europamesterskab for landshold Leiria, Portugal 1. 75,23 m
VM i atletik Berlin, Tyskland 1. 77,96 m Anita Włodarczyk: Karriere, Internationale konkurrencer, Referencer  Anita Włodarczyk: Karriere, Internationale konkurrencer, Referencer 
2010 EM i atletik Barcelona, Spanien 3. 73,56 m
2011 VM i atletik Daegu, Sydkorea 5. 73,56 m
2012 EM i atletik Helsinki, Finland 1. 74,29 m
Olympiske lege London, Storbritannien 1. 77,60 m
2013 VM i atletik Moskva, Rusland 1. 78,46 m
Jeux de la Francophonie Nice, Frankrig 1. 75,62 m
2014 EM i atletik Zürich, Schweiz 1. 78,76 m Anita Włodarczyk: Karriere, Internationale konkurrencer, Referencer 
2014 Continental Cup Marrakesh, Marokko 1. 75,21 m
2015 VM i atletik Beijing, Kina 1. 80,85 m Anita Włodarczyk: Karriere, Internationale konkurrencer, Referencer 
2016 EM i atletik Amsterdam, Holland 1. 78,14 m
Olympiske lege Rio de Janeiro, Brasilien 1. 82,29 m Anita Włodarczyk: Karriere, Internationale konkurrencer, Referencer  Anita Włodarczyk: Karriere, Internationale konkurrencer, Referencer 
2017 VM i atletik London, Storbritannien 1. 77,90 m
2018 Athletics World Cup London, Storbritannien 1. 78,74 m
EM i atletik Berlin, Tyskland 1. 78,94 m, Anita Włodarczyk: Karriere, Internationale konkurrencer, Referencer 
2021 Olympiske lege Tokyo, Japan 1. 78,48 m

Referencer

Eksterne henvisninger

Tags:

Anita Włodarczyk KarriereAnita Włodarczyk Internationale konkurrencerAnita Włodarczyk ReferencerAnita Włodarczyk Eksterne henvisningerAnita Włodarczyk19858. august

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Anders AggerA.C. MilanHenrik PontoppidanAndreas ChristensenInger StøjbergArnold SchwarzeneggerJordenAnne Louise HassingOle Lund KirkegaardVerdens sprog sorteret efter antal talereSlaget på RedenJosef StalinDen danske modstandsbevægelseStein BaggerLiberal AllianceErna HamiltonJohannes VermeerMarco IlsøKronprins ChristianSøren Sætter-LassenStørre end-tegnThailandGoSolsortGazastribenJyllandRegion HovedstadenGardehusarregimentetSverigeJævndøgnMånenBauhaus (byggemarkedskæde)GrækenlandStjernetegnMichael BroksideLeonardo DiCaprioDiego RiveraSvend TveskægUEFA Champions League finalen 2024Mille GoriChatGPTHelle Thorning-SchmidtEminemHizb ut-TahrirJohnny MadsenDanmarksdemokraterneMedina (sanger)Jim Latrache-QvortrupSovjetunionenTycho BraheP.S. KrøyerHolstebroBodil JørgensenFolketingetFolketingsvalget 2022Lone HertzPeterskirkenSofie LindeKalundborgStoicismeHolger Bech NielsenRenæssancenKu Klux KlanLampretterPablo PicassoStar WarsNormal (butikskæde)ArcadiusMads MikkelsenAGF FodboldAustralienSaddam HusseinEt dukkehjemDannebrogHenning Norbert KnudsenLøveX (socialt medie)S-togLiberalisme🡆 More