Á

Forekommer også på gælisk, portugisisk, spansk, vietnamesisk og walisisk.

På kinesisk pīnyīn bruges á til at forme en stigende tone af lyden a. På kinesisk kaldet bogstavet yángpíng (阳平), der netop betyder stigende tone.

På irsk kaldes á "a fada" (langt a), udtales [ɑː]. Det forekommer blandt andet i det irske ord slán (farvel).

Á er det andet bogstav på tjekkisk, ungarsk og slovakisk and udtales [a:].

Á er det andet bogstav på færøsk og udtales [ɔ] eller [ɔa:].

Á er det andet bogstav på islandsk og udtales [au̯].

På portugisisk er á brugt til at lægge et tryk på vokalen a. Det bruges ved uforudsigelige tryk på stavelser som eksempelvis "lá" og "rápido". Hvor forudsigelige tryk på stavelser forekommer, bruges Á ikke. Á udtales [a].

Á er ikke særlig meget i brug mere, og er efterhånden blevet erstattet af à. Det kan ses i nogle tekster, men forekommer ikke i nutidig skrivning.

På spansk er á næsten det samme som almindeligt "a". Både á og a lyder som [a]. Den bruges ofte for at indikere et tryk på vokalen eller ved en diftong.

På vietnamesisk kaldes á for "sắc" og betyder "stigende tone".

På walisisk er der ofte tryk på næstsidste stavelse, men én måde at indikere et tryk på sidste stavelse er ved at bruge á. Den ses blandt andet i ordene casáu (at hade), caniatáu (at tillade) og carafán (karavane).